Kort om RePURpose
RePURpose er et forskningsprojekt der har som mål at gøre plastmaterialet polyurethan genanvendeligt. I et tæt samarbejde mellem Teknologisk Institut, Ecco, Dan-Foam, Logstor, Tinby, Plixxent, H. J. Hansen og Aarhus Universitet vil projektet udvikle nye teknologier og afdække den nødvendige infrastruktur der kræves for effektivt at kunne genbruge polyurethan. I projektet arbejder vi med to teknologier: en der sigter mod genbrug af industrielt produktionsspild, og en der bearbejder udtjente forbrugerprodukter, der indeholder polyuretan. Vi kalder de to teknologier for henholdsvis ReUSE og ReCYCLE.